Tilbage

Plads Til Leg

Leg og bevægelse som behandling på Slagelse Sygehus

UNIQA har leveret legeplads til dette unikke og enestående projekt. Legepladsen er lavet som en integreret del af Slagelse Sygehus, og er strategisk placeret lige ved børneambulatoriet og lige midt i sygehuset nye fase 2 hus. Således kan både indlagte og ambulante patienter lege sig til bedre sundhed. 

Leg Som Medicin

Børn kan komme sig hurtigere over sygdom, hvis de bliver aktiveret til at lege og røre sig. Det er sjældent, at de små kroppe har gavn af at forholde sig inaktive - selv under sygdom. Derfor har vi på Slagelse Sygehus etableret en legeplads, hvor leg og bevægelse bliver en del af behandlingen for både vores indlagte og ambulante børn.

Den frie leg på legepladsen skaber også bedre muligheder for evaluering/udredning gennem observation af naturlig bevægelse i modsætning til medicinske undersøgelser.

Legepladsens Funktioner

Når man har brug for at komme lidt væk fra sygdom og sygehus, hvorfor så ikke fantasere sig til en tur under vandet. Glem alt om tid og sted, dyk ned og oplev alt det sjove som havet tilbyder. Ud på eventyr med havets dyr og udforsk havets bund. Legepladsen tager udgangspunkt i ”under vandet”, hvor der med gummibelægning er illustreret eks. på havets bund med høje i forskellige niveauer, redskaber i forskellige sværhedsgrader og mulighed for at genoptræne. Der er taget højde for, at man skal have plads til at køre rundt med rullestol eller er gangbesværet, så alle børn har mulighed for at lege med. På legepladsen er der mulighed for at træne og teste de grundlæggende grovmotoriske færdigheder: Ex. at kunne hoppe, gå på line, klatre, stå på 1 ben, gynge, rutsje, snurre samt styrke- og udholdenhedselementer.

Se hele publikationen her

Ønsker du mere information om, hvordan UNIQA kan hjælpe med at skabe unikke og innovative skolegårde, der fremmer bevægelse både i og efter skole?

Kontakt en rådgiver