|
Hos UNIQA vælger vi kun de bedste materialer til vores pannabaner og multibaner. Vores bander i genbrugsplast er f.eks. vedligeholdelsesfrie og vores baner i stål er markedets mest støjdæmpende. Derfor kan vi med ro i sindet sige, at vores boldbaner er lavet i markedets bedste kvalitet. I får også et godt lille område til ekstra motion og bevægelse blandt brugerne af jeres område.
Vores pannabaner og miniboldbaner er også et godt sted at mødes til andet end boldspil. Banderne kan nemlig også bruges som en bænk, så pannabanerne kan agere en form for udendørs klasselokale til undervisning eller fremlæggelser.
Vores pannabaner er alle støjsvage. Det er lige meget om du vælger en i genbrugsplast, stål eller træ, så har vi gennemtænkt produktet, så I får mindst muligt støj med jeres nye pannabane eller miniboldbane.
Pannabanen er specialdesignet, og udviklet med det formål at sikre udøvere af Panna den bedste løsning og optimale investering.
Rammen er udført i galvaniseret stål, og målene er specialproducerede og integreres fuldt ud i banen, ligesom de kan vendes efter den ønskede højde på enten 40 eller 60 cm. Bandernes solide konstruktion sikrer en utrolig holdbar løsning mod hærværk og skaber samtidig en støjsvag bane, der giver en suveræn boldspilsoplevelse. Bandebredden på 20 cm skaber gode siddemuligheder og er dermed med til at skabe en social ramme omkring banen. Det er muligt at integrere eller udvide med en masse spændende og relevante tilvalg.
Panna er en fodboldkamp af tre minutters varighed, hvor det handler om at lave flest mål eller endnu bedre, lave en tunnel på din modstander. En tunnel kaldes en panna, og er det ultimative og mest prestigefyldte mål ved spillet. Dette resulterer nemlig i, at du vinder kampen på en knock out - Uanset stillingen.
Panna blev opfundet i Hollands gader af unge, som elskede at spille fodbold, men ikke altid kunne samle hele hold eller havde store nok baner at spille på. I stedet fik de ideen til at spille på gaden en mod en og to mod to, og formatet Panna Knock Out-turneringerne opstod. Da spillet bringer mennesker sammen på meget lidt plads, har Panna i årevis bidraget positivt til integrationen i de hollandske storbyer, og unge over hele Europa, bl.a. i Paris’ forstæder, har taget spillet til sig.