Tilbage

OCR - Forhindringsløb

OCR (Obstacle Course Racing) eller på dansk, forhindringsløb. Er et løb hvor man gennemfører en bane på et givent antal km, hvor man undervejs passerede flere forhindringer. Forhindringerne kan være alt fra armgang og den irske bænk til vandpassage og kravl under pigtråd.

OCR kræver hurtighed, styrke, god koordination

Man har kun sin krop til rådighed så hurtighed, styrke, god koordination og vilje er et must, hvis man vil være en af de bedste.

I de senere år er OCR vokset i popularitet og nogen vil vove at påstå, at det er den hurtigst voksende sport i USA pt. I Danmark er der ligeledes kommet flere løb til de senere år.

Nogen af de mest populære løb er ’Nordic Race’, ’Toughest’ og ’Evolution Race’. Fælles for de fleste løb, er at der er plads til alle. Der er både heats for de professionelle, familier, venner og kollegaer.

Der findes også OCR som er ekstreme, hvor man oftest skal ansøge om at deltage. De ekstreme OCR kan variere fra få til mange timer og indeholde alt fra insektspisning til svømning med hænder i håndjern. Et hårdt OCR er f.eks. ’Hell Night’, som foregår i 6 timer i Frederiksværk. I modsætning til andre OCR, ved man ikke hvilke strabadser de 6 timer byder på. Det er den ultimative test af styrke, udholdenhed og vilje.