|
Sct. Jørgensgården, der er en del af Boligselskabet Sjælland, er beliggende i udkanten af Ringsted midtby omkranset af dejlige grønne områder. Sct. Jørgensgaarden havde en udfordring i bebyggelsen: De manglede familier med børn. Der var ikke optimale faciliteter til at tiltrække dem– og de, der allerede boede der, overvejede at flytte væk. Det var simpelthen et trist og kedeligt område at bo i for børnene.
Nu har de fået ny klassisk legeplads, hvor bebyggelsens børn kan samles og lege i timevis. Der er både installeret klatretårn med rutsjebane og gangbro, sandkasse, vippedyr, gynger, kravlerør og stor svævebane. Den nye legeplads har hjulpet med at tiltrække flere familier med børn og samtidig fastholde dem, der allerede boede dér.