Køge Bugt Privatskole

Da Køge Bugt Privatskole i sommeren 2015 skulle kigge på ny legeplads, var beslutningsprocessen noget anderledes end på de fleste andre skoler. Her var det nemlig elevrådet, der består af 7 elever fra 5. til 9. klasse, der valgte den endelige løsning! Flere af elevrådsmedlemmerne gik til valg på løftet om nye legeforhold – og opfyldte deres valgløfter hurtigere end de fleste andre folkevalgte.
Skolens bestyrelse havde opstillet krav til løsningen - herunder den økonomiske ramme – og elevrådet havde også deres egne ønsker. De ville gerne have omgivelser, der kunne få de store ud i frikvarterene – også pigerne – og der skulle være legeforhold og udfordringer til alle klassetrin

Tre mulige leverandører fik lov til at komme med deres løsningsforslag, heriblandt UNIQA. Projekterne blev præsenteret for elevrådet, der også deltog på planlægnings- og byggemøder. Elevrådet skulle til sidst fremlægge deres valg for skolens bestyrelse – løsningsforslaget fra UNIQA.

Udtalelser

”UNIQA kom med en spændende løsning, der dækkede vores behov. Løsningen blev justeret undervejs, så den til sidst var helt perfekt i forhold til skolen. Vi har bl.a. fået gummiunderlag overalt på legepladsen, hængekøjeområder og nogle gode hængud områder for de større børn. Desuden var UNIQA konsulent Dennis Andersen et godt match og han fungerede godt sammen med elevrådet.

Vi valgte både at forny legepladsen og boldbaneområdet på samme tid, da vi ellers skulle have tilgodeset en gruppe elever frem for en anden.
Både legepladsen og boldbaneområdet har givet skolen øget legeværdi. Med klatrestativ i robinietræ , gummikøjesystem,rutsjebane og gynger på legepladsen. Og med boldbur, klatrenetsystem, 3 trampoliner, 3 hængekøjer og udendørsmøbler på den gamle boldbane. Områderne bliver brugt både i frikvarterene og i timerne.

Hele samarbejdet med UNIQA har forløbet smertefrit. Alle aftaler er blevet overholdt, montørerne var søde og det lykkedes at få meget leg ind på et lille område uden sikkerhedsafstanden blev overskredet”.

- Skoleder René Thorup

"Jeg har glædet mig meget til, at der kommer noget mere udenfor til de større klasser".

- Maria, 7. klasse

"Jeg har glædet mig til at prøve den nye fodboldbane".

- Bertram, 5. klasse

Er du blevet inspireret vil det glæde os at hjælpe dig