Tilbage

Fisketorvet

Legeplads med fisketema

Fisketorvet i København har i årevis budt på masser af oplevelser. Men man manglede noget sjovt til de mindste. Derfor har shoppingcentret fået en maritim legeplads fra UNIQA. Og den er blevet et kæmpe hit.

Den lille klassiske legeplads er bygget på et kreativt underlag i gummi. ”Vi er blevet en heldagsdestination. Med biograf, fitness, shopping og selv segway har vi masser af tilbud, der gør, at familierne har lyst til at bruge en hel dag her. Men vi har manglet et tilbud til de yngste børn. Og det har vi nu fået med vores nye legeplads.” Sådan siger Jacob Bannor, centerchef i shoppingcentret ’Fisketorvet’ i København.

I de senere år har Fisketorvet brugt mange ressourcer på at forbedre shoppingoplevelsen for kunderne. Man har fjernet boder og kiosker, så centret er mere overskueligt, man har givet butikkerne større facader og har ensrettet looket, så det er smukkere rent designmæssigt. Alt sammen noget der, udover de mange tilbud om underholdning og indkøb, har fået kunderne til Fisketorvet. Inklusive børnefamilierne.

Anbefaling

”Vi havde rigtig meget brug for et sted, hvor forældre med mindre børn kunne komme. Så nu har UNIQA lavet en legeplads, hvor de små børn rigtig kan hygge sig,” forklarer Jacob Bannor og fortsætter: ”Her kan forældrene samtidig få sig en kop god kaffe, ligesom der er wifi og oplader til iPhonen. Dermed er det også et afbræk for dem.”

En del af processen med renoveringen af Fisketorvet har betydet, at man har åbnet op og fjernet en del af ’rodet.’ Derfor var den store opgave for UNIQA også at skabe en legeplads, der ikke forstyrrede øjet, men som samtidig var sjov for børnene.

”Vi ville gerne have, at man kunne se alt på legepladsen. Børn har det med at blive distraherede, og hvis de pludselig render over til BR, som ligger på den anden side af legepladsen, skal forældrene kunne se det. Derfor er legepladsen blevet ’gennemsigtig’, det vil sige, at man kan stå på den ene side og se, hvad der sker, og hvad der findes af butikker ovre på den anden side. Det fremmer også indkøbsoplevelsen og overblikket,” siger Jacob Bannor.

Legepladsen har fået et havtema i blå farver med masser af fisk, og den ligner mest af alt en lille tøjret ø midt i det store shoppingcenter. Hvilket passer perfekt både til centrets navn og de aktiviteter, der ligger omkring Fisketorvet, hvor der blandt andet er bådudlejning. Og så fokuserer legepladen, der ikke er større end 40 m2, på leg og bevægelse fremfor eksempelvis digitale tilbud. Men dét hæmmer bestemt ikke legeværdien.

”Samtlige børn har jo i dag iPads, så det er meget rigtigt, at vi har fået en legeplads, som fokuserer på ren leg. UNIQA har fuldstændig ramt målgruppen. Faktisk er den så populær, at børnene brød barrikaderne, før vi nåede at åbne den officielt,” griner centerchefen.

Er du blevet inspireret vil det glæde os at hjælpe dig