|
Kolbøttestativer er ideelle redskaber til leg og træning. Snurre og dreje rundt, hænge med hovedet nedad, få sus i maven, eller blot hænge og dase sammen med en af vennerne. Kolbøttestativer stimulerer mange sanser og er særlig god muskel- og balancetræning som styrker koncentration, indlæring, kropslige færdigheder og skaber sociale kontakter og lege.
For kolbøttestativer med svanemærkning vil det sige, at der på hele produktets rejse, fra det producerede råmateriale, indtil konstruktionerne demonteres og genanvendes engang i fremtiden, stilles store krav til mindskelse af det samlede miljø- og klimaaftryk. Kolbøttestativerne er udført i nærmest vedligeholdelsesfrie materialer med en lang levetid, og som er mindst skadelige for miljøet.