Tilbage

Krydse

At krydse og komme over redskaber og forhindringer er en sjov og spændende legefunktion, hvor børns normale bevægemønster udfordres. Legefunktionen kan øge børns risikomestring, selvtillid, problemløsning, planlægning og sansemotorik, hvilket er elementer med betydning for børns deltagelse i sociale interaktioner (Social) og aktiviteter inden for leg (Play), bevægelse (Move) og læring (Learn).

Redskaber, der udfordrer bevægemønstret, styrker udviklingen

Redskaber, hvor børn skal bryde det normale bevægemønster for at krydse eller komme over, øger legens udviklingspotentiale. Balancebaner, forhindringsbaner, hængebroer, hængetunneller, klatrevægge, og svævebaner, inviterer børn til at bevæge sig over områder, redskaber og forhindringer. Det udfordrer børns normale bevægemønster, hvilket kan styrke udviklingen. 

Legefunktionen stimulerer fysiske, sansemotoriske og kognitive egenskaber

Når børn skal over forhindringer, huller eller ujævne overflader, stimuleres de både fysisk, sansemotorisk og kognitivt. Legefunktionen stiller krav til problemløsning og koncentration, samtidig med at balanceevnen, finmotoriske greb, øje-håndkoordination, muskelstyrke, og samarbejdet mellem hjernens to halvdele trænes. 

Risikomestring styrkes gennem risikofyldt leg

I lege, hvor børn skal over forhindringer, huller eller ujævne overflader, opstår der en risikofyldt leg fyldt med spænding og nye udfordringer. Det træner børns risikomestring, der er en vigtig færdighed i håndteringen af risikofyldte situationer livet igennem. Ligeledes vil spændingen og mestringen af en risikofyldt leg lære barnet om dets egne grænser og styrke dets selvtillid og selvfølelse.

Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi vil glæde os til at hjælpe