|
I de naturskønne omgivelse hos Vibereden er der skabt et fantastisk motorikrum. Det store motorikrum er indrettet med utallige motoriske redskaber, der udvikler de motoriske evner og sanser. Her kan børnene klatre på klatrevæg, balancere på gangbroer i forskellige vinkler, svinge sig i reb, kravle på vandret rebstige eller gynge. Der er også mulighed for at benytte den lille scene med tilhørende spejle, når musikken tændes.
Vibereden har også fået indrettet et lille lyst læserum, hvor børnene på skift kan ligge i fred og ro på sækkestolene og kigge i bøger eller få fortalt historier.