Tilbage

Engstrandskolen

Håndværkslokale - opdelte arbejdszoner

Håndværkslokalet er indrettet med forskellige arbejdszoner. Grupper af høvlbænke til det mest grove værkstedsarbejde. En arbejdsdisk til finere træarbejde og to værkstedsborde til projekter med genbrugsmaterialer. Langs væggene af hele rummet er opbevaring af materialer og værktøj i materialekasser og værktøjsskabe samt et inspirerende materialebibliotek. Kasser på hjul kan indeholde småt træ, som kan køres til pladsen, hvor man skal arbejde.

 

 

Lakværksted, røgzone og designlokale

Lakværkstedet og røgzonen er begge placeret som forbindelsesrum mellem håndværk og design. Lakværkstedet er udstyret med nye vinduer mod gangarealet med kig til det store designlokale, som ligger på den anden side. Lokalet er indrettet med symaskiner og klippebord, vask, skabe, opslagstavler, spejl og giner. Yderligere store hæve/sænke arbejdsborde og god plads gør det til et velfungerende værksted. Fra designlokalet er der gennem vinduerne udsigt til det nye præsentationslokale. 

IT-bibliotek og præsentationslokale

IT-biblioteket har fået sit eget lille rum i hjørnet af sløjdlokalet. Med glas og udsigt til resten af håndværkslokalet. Her kan man sidde og studere med pc og bøger. Et gavlbord med skamler er pc-arbejdsstation. En reol til bøger og materialer står ved vinduesvæggen og kan bruges som udstillingsmøbel.

På modsatte side af gangen findes et lokale som inddrages til formidling - et præsentationslokale. Det er tænkt til fordybelse og eksamenssituationer og udstillinger. Der er opsat opslagstavler og mobile whiteboards. Rummet har zwipborde på hjul, der kan klappes sammen og køres til siden. Det giver forskellige muligheder for rummets indretning. Til bordene hører taburetter der kan stables, stilles på taburetvogne og trilles til siden. Ved lokalets endevæg, er en mobil reol til materialer og bøger. 

Er du blevet inspireret vil det glæde os at hjælpe dig