Tycho Brahe - Dørfolie 2 sider

Tycho Brahe
f. Thyge Ottesen Brahe, 14.12.1546-24.10.1601.

Tycho Brahe var en dansk adelsmand og en berømt astronom, som bliver betragtet som grundlægger af den moderne observerende astronomi. Men de fleste kender ham fra historierne om hans guld- og sølvnæseproteser eller myterne, der opstod omkring hans død. Mystikken om hans død har bevirket, at hans grav er blevet åbnet to gange indtil videre, først i 1901 og siden i 2010.

Tycho Brahe blev født den 14. december 1546 på slægtsgården Knutstorp i det nordvestlige Skåne, som på dette tidspunkt var en del af Danmark-Norge. Som 12-årig startede Tycho på Københavns Universitet, og som så mange andre af tidens adelsmænd tog han i 1562 på en årelang dannelsesrejse til Tyskland. Efter en solformørkelse i 1560 blev han interesseret i himmellegemerne, og han begyndte et selvstudium af tidligere store astronomer.
På sin anden udenlandsrejse i 1566 fik han hugget et stykke af sin næse af under en duel med en jævnaldrende adelsmand. Arret skjulte han med en metalprotese, Tycho Brahes berømte sølvnæse (som efter udgravningen i 2010 har vist sig at være af messing).
Tycho Brahe fortsatte for en tid sin forskning i Danmark, hvor han observerede en ny stjerne. I 1573 udkom hans første bog under titlen De Stella Nova, hvori han brød med det traditionelle verdensbillede, der stammede fra Aristoteles. Han viste i sin bog, hvordan himmellegemerne i sfæren var længere borte end planeterne.

Tre år efter tilbød Frederik II at give Tycho Brahe øen Ven. Kongen betalte for opførelsen af et slot med et observatorium, ”så han kan leve fredsfyldt og fortsætte de studier, der interesserer ham, uden forstyrrelser”, som kongen siger. Tycho Brahe fortsatte sit astronomiske arbejde. Særligt Kopernikus’ verdensbillede af planeternes rotation omkring Solen, inspirerede ham. Men teorien var forbudt af Kirken, og Kopernikus’ bog var på Pavens liste over forbudte bøger. Det tychoniske verdensbillede blev videnskabens måde at komme uden om Kirken på. Teorien gik ud på, at alle de andre planeter cirkulerer om solen, som cirkulerer om Jorden. På den måde forblev jorden universets centrum, og Kirken var ikke truet.
Matematikeren og astronomen Ursus var den første, der udgav teorien i 1588. Men Tycho Brahe beskyldte ham straks for at have stjålet teorien under hans besøg på Ven, og Tycho Brahe offentliggjorde teorien senere samme år. I 1597 beskyldte Ursus Tycho Brahe for plagiat. Han var selv flyttet til Prag og blevet hofmatematiker for Rudolf II. Tycho Brahe besluttede sig året efter for at forlade Ven og rejse til Prag for at rense sit navn. Det lykkedes, og alle protokoller, optegnelser og instrumenter blev sendt efter ham til Prag. Her fortsatte han sit arbejde sammen med hans assistent, tyskeren Johannes Kepler. Det var Kepler, der efter Tycho Brahes pludselige død i 1601, måtte gøre arbejdet færdigt med bogen Astronomiae instauratae progymnasmata. Kepler vidreudviklede også Kopernikus’ teori om planeternes cirkelformede baner omkring solen og viste, at banerne var elipseformede.

Tycho Brahe døde efter 11 dages uforklarlig sygdom. Hans mystiske død er aldrig blevet opklaret, og derfor er der mange historier om hans dødsårsag, bl.a. mener nogle at hans urinblære sprang under et middagsselskab, hvor han var for høflig til at rejse sig for at lade vandet.