Pythagoras - Dørfolie 2 sider

På lager
Varenummer
35348-45
9.980,00 kr

Har du brug for vejledning eller har et spørgsmål, sidder vi klar til at hjælpe dig

Beskrivelse

Pythagoras var en græsk filosof og matematiker. I samtiden blev han anset for at være profet og hans elever fulgte ham som disciple. Pythagoras huskes for at have lagt navn til pythagoras læresætning, som bruges til at udregne en retvinklet trekants sider.

Pythagoras voksede op på den græske ø Samos, i oldtidens Grækenland. Øen Samos var underlagt en ’tyran’ ved navn Polykrates. Den græske historiker, Herodot, har beskrevet hvordan tyrannen Polykrates erobrede flere øer omkring Samos, indtil en persisk kriger fangede ham og korsfæstede ham i 522 f.v.t. Pythagoras rejste fra øen i 532 f.v.t., hvorefter han grundlagde et religiøst fællesskab i Syditalien kaldet Det Pythagoræiske Broderskab. For at hans lære ikke skulle udbredes til udenforstående, skrev han intet ned og forbød sine elever at røbe noget om den. Platon er en af de eneste der har beskrevet Pythagoras. Ordet filosof synes første gang at være blevet brugt i Pythagoras skole. Ordet betyder ’den der elsker og stræber efter visdom’, og hans religion siges at omhandle ideer om sjælen efter døden. For at sikre, at sjælen efter døden stiger opad og ikke synker ned blandt dyrene, må man til stadighed arbejde på at erhverve sig visdom. Pythagoras’ elever eller ’følgere’ var både kvinder og mænd, og de levede deres liv efter forskellige regler. F.eks. skulle de lade deres hår gro og gå barfodede omkring, og de måtte ikke spise bønner, hjerner og hjerter. Hvis man fulgte disse regler mente Pythagoras at man levede et liv i renhed, og det var en forudsætning for erkendelse.
I dag huskes han for at have lagt navn til pythagoras læresætning, men denne var faktisk kendt i Babylon allerede i 1800 f.v.t. Pythagoras læresætning beskriver forholdet mellem sidelængderne i en retvinklet trekant og er en af de grundlæggende sætninger i Euklids (325 f.v.t - 265 f.v.t.) lærebog om geometri. Læresætningen siger, at i en retvinklet trekant er summen af kvadraterne på kateterne lig med kvadratet af hypotenusen. I slutningen af Pythagoras’ liv flyttede han væk fra sit religiøse fællesskab, muligvis på grund af en uoverensstemmelse, og han endte sine dage i en anden Syditaliensk bystat ved navn Metapontion kort efter år 500 f.v.t.