Ole Lund Kirkegaard - Dørfolie 2 sider

På lager
Varenummer
35348-36
9.980,00 kr

Har du brug for vejledning eller har et spørgsmål, sidder vi klar til at hjælpe dig

Beskrivelse

Ole Lund Kirkegaard blev født i Aarhus, voksede op i Skanderborg, og tog studentereksamen i 1959 fra Aarhus Katedralskole. Efter et halvt år som sømand og vikararbejde på små skoler besluttede han sig for at blive lærer – på trods af at han hadede at gå i skole som barn. I 1963 tog han lærereksamen fra Århus Seminarium, hvorefter han blev førstelærer på en lille skole (Oue Skole) midt mellem Hobro og Hadsund.
En af hans elever her, den senere filminstruktør Niels Arden Oplev, har i sin film Drømmen hentet inspiration i sin erindring om Lund Kirkegaard til billedet af den unge, grænseoverskridende lærer, Freddie Svale. Skolen i Oue er nu friskole med navnet Lille Virgils Friskole.
Han debuterede som forfatter med novellen Dragen, som han skrev til en konkurrence udskrevet af Politiken i 1966. Han vandt konkurrencen og blev opfordret til at skrive mere. Den første roman for børn var Lille Virgil, der udkom i 1967 og hurtigt blev en succes. Kirkegaards evner til at skrive solidarisk med sit publikum samt hans egne glade og naivistiske illustrationer gav ham hurtigt et stort publikum. Historierne handler normalt om børn, der har et lidt vanskeligt forhold til forældre og andre “normale” voksne, men med opfindsomhed og støtte fra mere skæve eksistenser får de klaret problemerne.
Ole Lund Kirkegaard brugte også sine historier i skolen, hvor han læste dem højt for sine elever. Han har også indtalt flere af dem på bånd, lige som flere af bøgerne er indtalt af kendte skuespillere. I 1977 besluttede han at stoppe som lærer og satse på at være forfatter på fuld tid. Økonomisk kunne det godt hænge sammen, da hans bøger solgte godt, og han modtog legater, men han savnede dialogen med og inspirationen fra børnene. Han drog landet rundt og holdt foredrag, men det flakkende liv gav ham problemer med at begrænse alkoholforbruget.
Efter hans alt for tidlige død gik der rygter om selvmord. Men de afvises af hans ekskone, der beskriver hans død som en ulykke. En aften efter et foredrag var han på kro og havde drukket for meget. Han blev dårlig og gik hjemad, men på vejen faldt han om i sneen, hvor han frøs ihjel. Han var gift og havde to døtre, men parret var blevet skilt tre måneder før hans død.
Han modtog flere priser for sine bøger, bl.a. Kulturministeriets Børnebogspris i 1969 for bogen Albert. Flere af hans bøger, f.eks. Gummi-Tarzan er filmatiseret, og Hodja fra Pjort er sat op som musical med musik af Sebastian. Gummi-Tarzan blev i 2005 optaget i Kulturkanonen. Gummi-Tarzan måtte senere, pga. Edgar Rice Burroughs eneret til navnet Tarzan, skifte navn til Gummi-tarzan (stavet med lille “t”) og er efterfølgende sat op som musical af Morten Mathiesen.

Lille Virgil, 1967
Albert, 1968
Orla Frøsnapper, 1969
Hodja fra Pjort, 1970
Otto er et næsehorn, 1972
Gummi-Tarzan, 1975
Kikkebakke Boligby (Tv-julekalender manuskript), 1977
En flodhest i huset, 1978
Frode og alle de andre rødder, 1979
Per og bette Mads, 1981
Mig og Bedstefar – og så Nisse Pok, 1982
Tippe Tophat og andre fortællinger, 1982
Anton og Arnold flytter til byen, 1988
Anton og Arnold i det vilde vesten, 1988
Frække Friderik, Maj 2008