Niels Bohr - Dørfolie 2 sider

Niels Henrik David Bohr var atomfysiker og stod for vigtige bidrag til forståelsen af atomets struktur og udviklingen af kvantefysikken. I 1922 modtog han Nobelprisen i fysik som anerkendelse for sit banebrydende arbejde.
Niels Bohr voksede op i København i en velhavende familie, i en lejlighed med udsigt til kanalen og Christiansborg slot. Hans far var læge og hans mor var af en jødisk slægt. Bohr gik i Gammelholms Latin- og Realskole fra første underskoleklasse til sin studentereksamen. Herefter blev han optaget på Københavns Universitet, hvor han valgte fysik som hovedfag og astronomi, kemi og matematik som bifag. I 1911 fik han sin doktorgrad, og han rejste samme år til Cambridge og senere til Manchester for at fortsætte sine studier hos førende engelske fysikere. I 1913 publicerede Bohr sin model over atomstrukturen. Denne introducerede teorien om elektroner, som bevæger sig i baner omkring atomets kerne. Bohr introducerede samtidig ideen om, at en elektron kunne falde fra en højere energibane til en lavere, under afgivelse af en ”foton” (af phos: lys). Dette blev grundlaget for kvantefysikken.
Bohr blev i 1916 udpeget til professor ved Københavns Universitet. De kummerlige arbejdsforhold, der rådede ved hans tiltræden, gav anledning til, at der indsamledes penge til opførelsen af et mere tidssvarende institut. Instituttet fik navnet Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik, men blev i daglig tale kaldt ‘Niels Bohr Instituttet’, hvilket det også officielt blev omdøbt til i 1965.
I mellemkrigstiden arbejdede en tysk fysiker ved navn Heisenberg som assistent hos Bohr. Under Danmarks besættelse i 1941 besøgte Heisenberg igen Bohr og fortalte ham om de tyske planer for udvikling af atomvåben. Bohr flygtede efterfølgende i 1943 til Sverige med sin familie af frygt for at blive arresteret på grund af sin jødiske afstamning og sine antinazistiske holdninger. Fra Sverige rejste Bohr videre over London til USA. Her arbejdede han sammen med andre fremtrædende fysikere for at udvikle atomvåben til De Allierede, det var bl.a. sammen med Albert Einstein, som han også havde haft lange brevkorrespondancer med tidligere. Men fra 1944 begyndte Bohr at arbejde imod udviklingen af atomvåben. Han forsøgte at overtale den britiske premierminister Winston Churchill og USAs præsident Roosevelt til at støtte internationalt samarbejde mod udvikling af atomvåben, for at hindre disse våbens skræmmende konsekvenser for menneskeheden. Henvendelsen var dog uden held. USA fik atomvåben før tyskerne og prøvede dem mod Japan i august 1945. Mellem 150.000 og 250.000 mennesker døde, og yderligere ca. 100.000 døde af strålesyge inden årsskiftet. Efter krigen vendte han tilbage til Danmark, hvor han siden arbejdede for atomenergiens fredelige udnyttelse. Han gik ind for fri udveksling af ideer og forskning, blandt andet som et middel til at hindre våben-oprustningskapløbet mellem supermagterne. I 1957 modtog han den første US Atoms for Peace Price. Han døde i 1962 i København.