Karen Blixen - Dørfolie 2 sider

Karen baronesse von Blixen-Finecke (døbt Karen Christentze Dinesen) var en dansk, højtbeundret digter, forfatter og storyteller, som – foruden eget navn – skrev under pseudonymerne Isak Dinesen, Osceola og Pierre Andrézel. Karen Blixen betragtede sig selv som storyteller og har sammenlignet sig med Scheherazade, der i Tusind og en Nats eventyr fortæller kaliffen Shahryar eventyr. Hendes fortællinger og eventyr følger traditionen af storytelling, og de fleste finder sted i det 19. århundrede eller tidligere. I Danmark, USA og England er Karen Blixen mest berømt for værkerne Syv fantastiske Fortællinger, Vinter-Eventyr og Den afrikanske Farm.

Om forfatterskabet
Karen Blixen, der i Britisk Østafrika havde underholdt Denys Finch Hatton med smukke fortællinger fra fjerne lande og tidsaldre, betragtede sig selv som storyteller. Det ses i forfatterskabet, der følger en traditionel stil af storytelling. Om sin bevidst gammeldags stil nævnte Karen Blixen i flere interview, at hun ønskede at udtrykke en ånd om mod og skæbne, der ikke findes i moderne tid. Desuden er Karen Blixens fortællinger og eventyr intellektuelle og intertekstuelle med hensyn til verdenslitteraturen, ligesom mange af hendes ideer kan spores til romantikken.
Da Karen Blixen først påbegyndte sit forfatterskab i 50 års alderen, kan hendes fortællingers univers siges at have været fuldført og veletableret ved forfatterskabets begyndelse. Derfor er forfatterskabet også uden de almindelige nybrud og faser som optræder hos andre digtere og forfattere, der indleder deres forfatterskab tidligt i ungdommen – f.eks. Nikolaj Gogol og Jens August Schade. Gengældelsens Veje er det eneste af Karen Blixens værker, der har karakter af introspektiv kriminalroman. Det har Karen Blixen da også – vel at mærke efter afsløringen af forfatteren bag pseudonymet Pierre Andrézel – betegnet som sit forfatterskabs illegitime barn.
Hendes skriftlige arbejder i det meste af 1940’erne og 1950’erne bestod af eventyr i storytelling-traditionen. Den mest berømte er fortællingen Babettes gæstebud om en kokkepige, der bruger hele sin titusinde-franc store lotteripræmie til at forberede et lukullisk måltid i en nordnorsk landsby. Fortællingen Den udødelige historie er tilpasset til biograflærredet i 1968 af Orson Welles og Babettes gæstebud i 1987 af Gabriel Axel.
I 1950’erne var Karen Blixen i flere år kandidat til Nobelprisen i litteratur, og i 1957 skulle hun have været meget tæt på tildelingen, der udeblev. Da Ernest Hemingway i 1954 modtog Nobelprisen, sagde han ifølge hustruen Mary Welsh Hemingway:
“He also named three other writers who he thought, with possible false modesty, deserved the prize as much or more than
he - Carl Sandburg for his sixvolume biography of Lincoln, Isak Dinesen, and Bernard Berenson”
Karen Blixen takkede ham i et brev af 1. november 1954: “The Danish Papers report that on being awarded the Nobel Prize you have done me the honour to mention me as one of the authors who might have deserved it. In the hope that this is true, I thank you many times for your kind words. They give me, I think, at this moment as much heavenly pleasure, – even if not as much earthly benefit, – as would have done the Nobel Prize itself”.
Karen Blixen skrev først sine bøger på engelsk og oversatte dem derefter til dansk. Kritikere roser hendes engelsk for usædvanlig skønhed, skrevet med stor dygtighed og præcision.
Som forfatter bevarede hun sit image som en karismatisk, mystisk, gammel baronesse med et indsigtsfuldt tredje øje. Hun har også sarkastisk-selvbevidst udtalt, at: “I Danmark siger mine unge forfattervenner, at jeg er tretusinde år gammel”; og tilføjet, at hun gav Johann Wolfgang von Goethe ret i hans nøgterne betragtning: “Den, som ikke fører sin regnskabsbog over mindst 3000 år, lever fra hånden til munden”. Hun etablerede sig også som en inspirerende figur i dansk kultur- og åndsliv.
Karen Blixen kom i slutningen af 1940’erne og starten af 1950’erne i forbindelse med forfatterne omkring tidsskriftet Heretica, og i rollen skiftevis som Sibylle, heks og Scheherazade samlede hun en kreds af håbefulde, mandlige talenter omkring sig, heriblandt Thorkild Bjørnvig, Aage Henriksen, Jørgen Gustava Brandt, Ole Wivel og Erling Schroeder. Karen Blixen bidrog i denne forbindelse med flere artikler til tidsskriftet, og den første artikel var hendes tyske rejsereportage Breve fra et Land i Krig (skrevet 1940; publiceret 1948 i Heretica). Desuden havde Thorkild Bjørnvig i årene 1950-1954 et nært venskab med Karen Blixen, hvorom han i 1974 har udgivet værket Pagten – Mit venskab med Karen Blixen.