Billie Holiday - Dørfolie 2 sider

Billie Holiday er, sammen med den jævnaldrende Ella Fitzgerald, en af de mest betydningsfulde og kendte jazzsangerinder, men det er først efter hendes død, at hun for alvor har modtaget priser for sine sange.

Da Billie Holiday blev født i1915 i Philadelphia, blev hendes mor afskrevet af sin egen familie og brugte det meste af sin tid på at arbejde for at tjene penge til sin datter. Faderen var guitarist og rejste også væk. Da Holiday var 11 år blev hun voldtaget, selv om hun var offer for forbrydelsen, blev hun idømt en to måneders straf i et kloster. Holiday var det man den gang kaldte ’streetwice’, og i et forsøg på at bryde hende ned, straffede nonnerne hende. En nat tvang de hende bl.a. til at overnatte med en død pige. Da hun kom ud af klosteret var hun næsten 12 år og hun flyttede til Harlem med sin mor og begyndte at arbejde på et bordel. Som 14 årig blev bordellet ransaget og hun blev sammen med hendes mor sendt i fængsel.
Efter sin frigivelse, begyndte hun at tjene penge som improvisations jazz-sangerinde og blev ved et tilfælde opdaget, hvorefter hendes karriere som musiker for alvor begyndte. I 1933 indspillede Billie Holiday sin første plade sammen med Benny Goodmans orkester, og i 1934 medvirkede hun i Duke Ellington-kortfilmen Symphony in Black. De næste år rejste hun rundt og turnerede med numre som Summertime og God bless the Child. Det var ikke nemt at være hverken sort eller kvinde i 1930’erne i USA; hun var konstant udsat for ydmygelser og uretfærdigheder. Samfundet var segregeret og sorte måtte ikke sove på hoteller, spise på samme restauranter eller køre i samme busser som hvide. Under turneen hørte hun for første gang i lang tid nyt om sin far. Da han havde været udsat for giftgas under 1. verdenskrig, havde han fået lungekræft. Under et ildebefindende var han blevet nægtet adgang til samtlige hospitaler, hvorefter han døde.
Da hun kom tilbage til New York i 1938 åbnede der en ny radikal natklub ved navn Café Society. Natklubben var startet af Barney Josephson, som var anti-racist og kom fra den yderste venstrefløj. Natklubben var den første ’integrerede’ klub, hvor både sorte og hvide kunne komme og høre musik. Billy Holiday blev hurtigt en del af miljøet omkring klubben. Her mødte hun kommunisten Abel Meeropol, der havde skrevet digtet Bitter Fruit, som handlede om tre sorte borgerrettighedsforkæmpere, der blev lynchet af Ku Klux Klan i Sydstaterne i 1930’erne. Digtet var, med hjælp fra kommunisten og musiker Earl Robinson, blevet til en sang med titlen Strange Fruit. Sangen blev snart Billy Holidays signatursang, men hun blev jævnlig nægtet at fremføre den uden for Harlem. Selvom Holiday blev mere og mere berømt og solgte mange plader var og blev hun et barn af den sorte arbejderklasse. Hun var tit i slåskamp og gik med barberblad i strømpeholderen og ridsede sine kærester, både mandlige og kvindelige, med knive, gafler og knuste flasker. Hun drak, røg og tog mange stoffer, som så mange andre af musikhistoriens personligheder, der kom fra fattige kår. Hun sad også i fængsel i en periode, men blev frigivet igen i 1948. Før hendes alt for tidlige død, nåede hun at spille koncert i København i 1954. fem år efter døde hun, 44 år gammel.