Tilbage

City2

En udendørs legeplads opsat indendørs

Ved opførelsen af den nye store urbane legeplads i City2, blev der tænkt på det hele. Udover at den skulle være sjov for både mindre og større børn fyldt med høj legeværdi, skulle den også bygges på en måde, som kunne give centret et løft, ligesom den skulle være ’gennemsigtig’, så kunderne kunne orientere sig.

Udtalelse

”Det var vigtigt, at legepladsen ’svævede’, og det forstod man i UNIQA. For vi lever jo af handel, og hvis man som kunde står på den ene side, skal man kunne se, hvilke butikker, der er på den anden side af legepladsen. Desuden ønskede vi også, at det skulle være en gratis legeplads og dermed er den ubemandet, så sikkerheden skulle også være i orden med for eksempel ordentligt gummiunderlag,”

”Der er rigtig mange hensyn at tage, for at alle, også de kunder, som ikke kommer med børn, nyder at handle hos os. Derfor har vi også tænkt på lydniveauet, og har lagt gulvtæpper på torvet, ligesom legepladsen har et to meter højt glashegn. På den måde sænker vi lydniveauet med 17 procent og forbedrer akustikken.

”Legepladsen er blevet en del af den samlede oplevelse af at komme i City 2. Og den er bestemt et trækplaster. ”Det er en meget anderledes legeplads, hvor børnene bliver udfordret, og det var lige, hvad vi ønskede – faktisk ville vi så langt væk fra den traditionelle legeplads som muligt, og det forstod UNIQA. Så da vi åbnede, var vi spændte på, hvordan børnene ville modtage den. Den har blandt andet en glidebane, som er 2,5 meter høj, hvilket måske kunne se lidt usikkert ud. Men børnene så den lige an et øjeblik, og så begyndte de at lege. De vidste helt instinktivt, hvordan den skulle bruges og var vilde med den,” siger Thomas Lüscher.

"Det har taget dedikation og en gennemført strategi at skabe et City 2, hvor der er noget for hele familien, og legepladsen var været en central del. Derfor blev den også VIP-indviet for de lokale børnehaver med boblevand, gulerodsstykker og rød løber, og i dag ”fyldes torvet med ’happy noise’ fra børn, som leger der”. Udover legepladsen og selvfølgelig en masse butikker har storcentret også syv biografer, en skøjtebane, julemarkedsboder og et nyt kæmpe designer outlet - og snart åbner en 650 m2 stor restaurant og en masse markedsboder i stil med Torvehallerne i Indre København."

”Så nu har vi vitterligt noget for hele familien. Mens far går i Silvan, kan mor se efter lille Ib på legepladsen, og bagefter kan de købe lækre delikatesser fra markedsboderne med hjem eller spise dem på stedet. Det er en fuld oplevelse, hvor der er noget for alle. Så City 2 er ikke længere kun et shoppingcenter, men et rigtigt udflugtsmål.”

- Thomas Lüscher fra City 2

Er du blevet inspireret vil det glæde os at hjælpe dig