Amager Fælled Skole

Amager Fælled Skole har fået fjernet den lukkede skolegård og har nu skabt et åbent og aktivt sted for det tætbebyggede byområde. Området er blevet til i samarbejde med beboere, elever, lærere og nærliggende institutioner.

Ønsket var at opløse grænsen mellem skoleområde og bymiljø og tilføje nye muligheder for leg, bevægelse, kulturoplevelser og mere afslappet ophold. Resultatet er imponerende. Skolegården er nu en bypark med sportsaktiviteter i randen og en byskov i midten med mange små områder med aktivitetsmuligheder.

Skolegården understøtter folkeskolereformens krav om motion og bevægelse med de høje legetårne og klatrenet. Sammen med en stor rutsjebane og gynger er der basis for mange timers leg og bevægelse i alle skolens pauser samt efter skoletid. Skolegården består nu af en urban legeplads og områder med faldunderlag lavet i gummi.

 

Er du blevet inspireret vil det glæde os at hjælpe dig