Tilbage

Søstjernen

Lad børnene lege med udsigt over Roskilde Fjord Legepladsen Søstjernen ligger helt ud til Roskilde Fjord tæt på Vikingeskibsmuseet. Legepladsen er formet som en stor søstjerne på 20 meter i diameter og 1,5 meter på det højeste punkt, som har indbyggede lege-, sidde og opholdsmuligheder. Den store søstjerne er beklædt med helstøbt faldunderlag gummi og er den eneste af sin slags i Danmark. Der er brugt omkring 8.850 kg gummi til projektet. Armene inddeler legepladsen i mindre legerum, så flere grupper af besøgende kan lege der på én gang. Der findes her klatrenet, redegynge, karrusel, balancesten, legeskib, sæler og balanceplader af vikingeskjolde.

På søstjernens arme er der elementer, som alle udfordrer børns motoriske færdigheder. Både i forhold til at klatre og balancere. Fra toppen af søstjernen kan man rutsje og man kan kravle igennem - eller opholde sig i - én af armene. De mange elementer og redskaber danner tilsammen en lang "jorden er giftig" bane. Legepladsen er designet af landskabsarkitekt Helle Nebelong og leveret og monteret af UNIQA.

Er du blevet inspireret vil det glæde os at hjælpe dig