Tilbage

Lindevangsparken

Interaktivt vandlegesystem

I Lindevangsparken på Frederiksberg ligger Danmarks første interaktive vandlegeplads. Vandlegepladsen er anlagt som et bakkemiljø med gummibelægning, og børnene tænder for vandet ved at aktivere de interaktive satellitter, som er placeret forskellige steder på legepladsen:

”Der er nogle lysfelter, der lyser op, som man så skal træde på for at lukke op for vandet forskellige steder på legepladsen. Og når der så er åbnet for vandet, løber det ned af nogle kanaler, hvor børnene kan dæmme op for det med dæmninger og få det til at løbe i andre retninger. Og så kan man også sætte bolde eller små ænder i vandet, så de sejler ned af kanalerne,” fortæller Jan E. Jørgensen, formand for Frederiksbergs By- og Miljøudvalg.

De lysende satellitter er forprogrammerede til at åbne for vandet på vandlegepladsen. Men de virker også om vinteren, hvor der er slukket for vandet. Her kan børnene i stedet spille tre forskellige indlagte vinterspil på dem. Og bliver børnene trætte af vinterspillene, kan de bruge legepladsens niveauinddelte trampoliner. De virker nemlig hele året.

Den interaktive vandlegeplads er opført i et samarbejde mellem UNIQA, PlayAlive, Fokdal springvand og Frederiksberg kommune.

Er du blevet inspireret vil det glæde os at hjælpe dig