Tilbage

Diversitet og Inklusion

I UNIQA går vi op i diversitet og inklusion, hvilket afspejler sig i vores medarbejdere og vores organisations kultur. Vi mener nemlig at mangfoldigheden af vores ansatte er med til at sikre vores succes. Derfor ansætter vi folk på baggrund af deres kompetencer og ikke på baggrund af køn, religion, etnicitet eller lignende.

Andel af mænd og kvinder i alt i virksomheden er ca.: 

   40% kvinder                     60% mænd 

  
At være en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads er en vigtig prioritet for UNIQA. Det er enormt vigtigt for os, at vi afspejler det samfund, som vi er en del af. Derfor har vi brug for en mangfoldig gruppe af medarbejdere og ledere, som besidder forskellige færdigheder, erfaringer og baggrunde, for bedst muligt at kunne matche behovene fra vores kunder.  


En mangfoldig og inkluderende virksomhedskultur er nøglen for os i UNIQA til, at kunne motivere og fastholde vores medarbejdere, men også tiltrække nye talenter. Vi går op i at vores medarbejdere værner om ‘work life balance’, og at de er i stand til, og der bliver givet plads til, at justere deres arbejdsplan, såfremt deres livssituation ændrer sig. COVID-19 har blandt andet lært os vigtigheden af og fleksibiliteten ved hjemmearbejde.   


Vores forretning skal drives på en ansvarlig og etisk korrekt måde, både internt i eget hus og i resten af vores værdikæde. Vi går meget op i vores ansattes mentale og fysiske helbred, og forsøger konstant at forbedre vores arbejdsforhold. Hos UNIQA er et sundt og sikkert arbejdsmiljø, hvor vores medarbejdere trives afgørende. Vi går nemlig op i at passe på vores ansatte.