|
|
Rutsjebanen udgør det naturlige centrum og trækplaster på legepladsen, hvor impulsen til at blive ført fra et niveau til et andet i en susende og let bevægelse kan virke nærmest uimodståelig for ethvert barn. Den vedvarende glæde ved klatring og nedkørsel i en repeteret rutine stimulerer desuden styrke, balance og andre basale grovmotoriske egenskaber samt bidrager til motion ved sjov og gentaget leg.
De bærende træstrukturer i sortimentet af rutsjebaner under natur legepladser er alle udført i FSC®-certificeret træ. Træet kommer fra skovhugst med respekt for mennesker og natur, hvormed både miljø og de sociale forhold i skovene sikres.
De miljøvenlige legeredskaber i træ fra ROBINIA-serien understøtter barnets alsidige fysiske udvikling og giver mulighed for, at mange børn kan lege samtidig. Dermed lærer barnet at skabe relationer til jævnaldrende og samarbejde i en gruppe. Med over 150 produkter inden for legepladsudstyr, sport og byinventar passer serien perfekt ind i både naturlige omgivelser og moderne arkitektur.
Naturo-serien er primært fremstillet af naturligt træ, beskyttet med en lak i afdæmpede farver, og indeholder sikre rutsjebaner, rebbroer, stabile platforme og mange andre legeelementer. Den gennemførte konstruktion og det unikke design skaber et rum, hvor børn kan udvikle deres fantasi og aktivitet. Serien er ideel til skoler, daginstitutioner og offentlige rum og sikrer holdbarhed, funktionalitet og komfort.
Rutsjebaner fra SIK-Holz er altid kombineret med legeredskaber; legehuse, -tårne, klatresystemer etc., der alle er bæredygtigt producerede, med henblik på lave levetidsomkostninger.
Legeredskaber hvortil rutsjebanerne er tilføjet er fremstillet i FSC®-certificeret robinia træ, som udmærker sig ved at være særdeles velegnet til jordkontakt, med lang levetid.
SIK-Holz Rutsjebaner er designet både til skoler, institutioner og det offentlige rum, hvor de i kombination med andre legeredskaber kan integreres i det eksisterende landskab.
- Sik-Holz forhandles med stolthed og eneret af UNIQA i Norden