At kravle
At kravle er en vigtig del af børns udvikling og en sjov legefunktion, der naturligt inddrages i legen. Legefunktionen har betydning for kropsfornemmelse, muskelstyrke og hjernens udvikling, samt balanceevne, sansesystem, kognition, problemløsning og koordination. Det er elementer, der alle understøtter deltagelsen i leg (Play), bevægelse (Move), læring (Learn) og sociale interaktioner (Social).
Redskaber der indbyder til at kravle øger legeværdien (Play Value)
Kravletunneller, huler, lave indgange, ujævne overflader, kravleborge og forhindringsbaner, er redskaber, der stimulerer børn til at kravle. Når rammer indbyder til forskellige legefunktioner øges legeværdien (Play Value) og udviklingspotentialet. I en kravletunnel vil barnet få styrket kropsfornemmelsen, bryde sit naturlige bevægemønster, lære om rum og retning, samt udfordre sig selv i mestringen af en risikofyldt situation.
At kravle styrker sansemotorikken og den fysiske sundhed
Der foregår et omfattende samarbejde mellem sensoriske informationer og motoriske bevægelser, når man kravler. Rum, retning og dybde skal konstant vurderes gennem stimulation af synssansen (den visuelle), balancesansen (den vestibulære), muskel-ledsansen (den proprioceptive) og følesansen (den taktile), og en relevant motorisk respons skal aktiveres. Det træner elementer, der understøtter færdigheder med relevans for lege (Play)- og læringsaktiviteter (Learn); øje-hånd koordinationen, taktil diskrimination, finmotoriske greb og kroppens muskelstyrke.
Kravlebevægelser kan facilitere den kognitive udvikling
At kravle er vigtig for barnets første udviklingstrin, og er med til at forme hjernen fra 5-måneders alderen. Når man kravler fra A til B, brydes kroppens daglige bevægemønster og kroppens ekstremiteter skal hermed koordineres på nye måder, hvilket træner både planlægning og problemløsning. Ved krydsbevægelser, der er en forudsætning for at kravle, stimuleres hjernebjælken, så den kan overføre information hurtigere fra den ene hjernehalvdel til den anden. Det styrker altså samarbejdet mellem hjernens to halvdele, og understøtter bl.a. barnets læse- og skrivefærdigheder.
