|
UNIQA er totalleverandør til den største nye skole i Danmark 2021. Læringshuset Nærheden er placeret i Hedehusene. Vi har leveret alt til skolen, fra madlavningslokale til makerspace fin, makerspace grov, musiklokaler, pauserum, arbejdsrum og store flotte gennemgående flammede fyrreoler. Her kan børnene udstille deres færdige produkter, skabt i makerspace.
Reolerne er med til at samle skolens mange åbne rum, hvor børnene kan mødes, sidde i reolerne og bruge dem, som en base at arbejde ud fra. Vi har lavet rum, med indbyggede bænke, som giver arbejdsrum til små grupper, når børnene skal lave produktbaseret læring, som derefter skal vises i de store reoler.
I makerspace grov har vi sat store rå stålreoler op, som er ekstra dybe: Disse er skabt til at indeholde diverse materialer, svejseborde, pladereoler, værktøjsvægge. I science har vi lavet aftræksskabe, arbejdsborde til kemikalier med indbygget gas og specielle vaske. Vi har lavet et kæmpestort stålbord til at obducere dyr på og og og og vi kunne blive ved. Det hele er lavet ud fra et mål at ville ikke mindst skabe men også underbygge arkitekternes ideer; at lave rum og miljøer som udfordrer, favner og giver forskellige oplevelser for børnene, så de selv kan tage ansvar for deres læring og deltage i fællesskabet. Dette er møblerne med til at skabe/underbygge
UNIQA er stolte og glade for at have været en del af denne nye proces for indlæring i danske skoler, hvor rummet/møblerne får en aktiv del i børnenes hverdag og indlæring.