FSC® mærkede produkter

FSC®: Ansvarlig brug af træ og skovens ressourcer

Det er vigtigt for os at passe på vores skove og holde dem fulde af liv, så nutidens og fremtidens generationer kan nyde godt af dem. Hos UNO-UNIQA tilbyder vi derfor et udvalg af FSC®-mærkede produkter. FSC-mærket på vores produkter betyder, at de er lavet af materialer fra FSC-certificerede skove og/eller andre ansvarlige kilder.

Når du vælger FSC-mærkede produkter, er du med til at passe på skovene og de mennesker og dyr, som bor i dem. Kig efter FSC-logoet ved de certificerede produkter i vores webshop (FSC® N003107).

Vi kan levere FSC®-mærkede varer til vores kunder

FSC (Forest Stewardship Counsil®) er en global non-profit certificeringsordning til produkter af træ fra bæredygtigt drevne skove og ansvarlige kilder. FSC stiller krav til både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtig skovdrift og FSC sikrer eksempelvis, at:

  • skovarealet vil være det samme generation efter generation
  • sjældne og truede arter og deres levesteder beskyttes
  • dele af skoven forbliver urørt
  • oprindelige folks rettigheder skal respekteres
  • arbejderne i skovene skal være uddannede og have ordentlige løn- og arbejdsforhold
  • træ er lovligt fældet og handles på almindelige markedsvilkår

Se mere på www.fsc.dk



"Ved at vælge FSC®-certificerede produkter, støtter du ansvarlig brug af verdens skove."