Michael Jackson - Dørfolie 2 sider

På lager
Varenummer
35348-50
9.980,00 kr

Har du brug for vejledning eller har et spørgsmål, sidder vi klar til at hjælpe dig

Beskrivelse

Micheal Jackson var en amerikansk sanger, danser, komponist og sangskriver. Han fik tilnavnet The King of Pop, og han anses idag for at være den mest succusfulde entertainer. Hans album Thriller fra 1982 er verdens bedst sælgende og det menes, at han samlet set har solgt 750 milioner plader. Ud over sin musik, er han især kendt for at hans hudfarve blev stadigt lysere gennem hele hans liv.

Michael Jackson blev født den 29. august 1958 i en forstad til Chicago som nummer 8 i en søskendeflok på ni. Hans far var stålværksarbejder og spillede musik i et R&B band. Faderen forsøgte at lære sine børn at spille musik og synge, men Michael Jackson har senere fortalt, at faderen tævede og piskede børnene, hvis de ikke spillede og sang på den rigtige måde. I 1964 debuterede familiebandet Jackson Five, hvor Michael Jackson og hans fire brødre sang og spillede. I 1967 blev bandet utroligt succesfuldt, og deres singler blev solgt som varmt brød.
I oktober 1971 gik Michael Jackson solo. Han blev en dybt original fornyer af soul og discogenren, og var en fremragende sanger og danser. Samtidig udvidede han musikvideoernes udtryksform til lange handlingsbærende billeddigte, der blev iscenesat af kendte Hollywood filminstruktører. Blandt hans vigtigste album var Thriller fra 1982, Bad fra 1987 og hans retrospektive dobbeltalbum HIStory fra 1995.
Jacksons udseende skabte en del polemik i medierne, og især ændringen af hans hudfarve blev diskuteret. Mange afroamerikanske fans blev stødt over hans udseendes ændring, og man troede at han havde afbleget sin hud, fordi han mente, at hvid hud var pænere end sort hud. Men det viste sig at han led af en hudsygdom kaldet vitiligo, som fjernede pigmenteringen i hans hud og lavede store hvide plamager på hans krop.
Jackson blev gift i 1994 og i 1996 og fik tre børn, i 2005 blev han tiltalt og frifundet for beskyldninger om pædofili. Han døde af et hjertestop i en alder af 50 år den 25. juni i 2009 i Los Angeles. Hans mindehøjtidelighed blev sendt på direkte tv verden over.